Det var et enigt Præsidium, som traf beslutningen om, at Folketinget skal afsætte midler at holde Skolevalg hvert andet år fremover for de ældste skoleelever i hele landet. Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, udtaler: ”Vi er glade for at kunne fortsætte med at afholde Skolevalg, som har vist sig at være en enormt god måde for de unge mennesker at øve sig i at deltage i demokratiet. Eleverne har vist et stort engagement, og ved at deltage i debatter og i en rigtig valghandling har de taget de første skridt til at blive aktive deltagere i demokratiet, når de bliver voksne. Det tyder godt for fremtiden.”

Eleverne har vist et stort engagement, og ved at deltage i debatter og i en rigtig valghandling har de taget de første skridt til at blive aktive deltagere i demokratiet, når de bliver voksne. Det tyder godt for fremtiden.

- Pia Kjærsgaard, Folketingets formand 

Undervisningsministeriet deler udgifterne til Skolevalg med Folketinget, og også her er der tilfredshed med, at Skolevalg fortsætter. Undervisningsminister, Merete Riisager, udtaler: ”Med Skolevalg får eleverne en god introduktion til, hvordan man blandt andet deltager i demokratiet, tager stilling og giver sin mening til kende. Det er en vigtig del af skolens opgave netop at forberede eleverne til, hvad det vil sige at være borger i vores demokratiske samfund. Derfor har jeg sammen med Folketingets formand arbejdet for at gøre Skolevalg til et vedvarende tilbud til eleverne i grundskolen, og jeg er glad for, at præsidiets medlemmer er enige med mig.”

Det er en vigtig del af skolens opgave netop at forberede eleverne til, hvad det vil sige at være borger i vores demokratiske samfund.

- Merete Riisager, Undervisningsminister 

Folketinget og Undervisningsministeriet har i 2015 og 2017 afholdt Skolevalg for elever i 8.-10. klasse for styrke de unges politiske selvtillid og vænne dem til at stemme og lære dem om demokratiets rettigheder og pligter. Selvom valgdeltagelsen i Danmark generelt er høj, er den nemlig markant lavere blandt unge vælgere. En undersøgelse fra 2010 viser, at stemmer man ikke første gang, er der større sandsynlighed for, at man heller ikke gør det senere i livet. Derfor iværksatte Folketingets Præsidium og Undervisningsministeriet Skolevalg på Valgretskommissionens anbefaling fra 2011. Ordningen var altså midlertidig, indtil ministeren og præsidiet i dag fandt midler til at videreføre Skolevalg.

Skolevalg har vist sig at have yderst positive effekter på netop elevernes demokratiske engagement.

- Kasper Sand Kjær, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd

Kasper Sand Kjær, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, som i sin tid nedsatte Valgrestkommissionen, siger: ”I DUF ved vi fra vores demokratiundersøgelse, at unges politiske selvtillid er faldet markant de sidste par år. Skolevalg har vist sig at have yderst positive effekter på netop elevernes demokratiske engagement. Derfor skal der fra DUF lyde stor ros til Folketingets Præsidium og undervisningsministeren for at gøre Skolevalg til en fast tilbagevendende begivenhed. Vi glæder os til sammen med alle de politiske ungdomsorganisationer at diskutere politik og demokrati med alle landets folkeskoleelever også i de kommende år.”

Jonas Hedegaard Hansen fra Københavns Universitet, som har fulgt Skolevalg helt fra begyndelsen, udtaler: "Vores undersøgelser viser, at eleverne flytter sig i en positiv retning på en række parametre, der er relevante for deres demokratiske engagement. Det kommer blandt andet til udtryk ved en større tro på egne evner og muligheder for at gøre sig gældende i politiske sammenhænge, samt at eleverne i højere grad mener, at de kan påvirke politiske beslutninger og har holdninger, der er værd at lytte til.”

Næste Skolevalg bliver afholdt torsdag den 31. januar 2019.

Fakta om Skolevalg

Skolevalg giver elever i 8., 9. og 10. klasse muligheden for at deltage i en autentisk afholdt valghandling med stemmesedler, stemmebokse, valgurner osv. Ganske som ved de rigtige valg. Op til selve valghandlingen deltager eleverne i et tre uger langt valgkampslignende undervisningsforløb. I den første uge lærer de at danne deres egne politiske holdninger ved at arbejde med mærkesager. Herefter skal de lære at argumentere for deres holdninger ved at lave kampagner for en mærkesag. Til sidst deltager eleverne i debatter med ungdomspartierne, inden de skal beslutte hvilket parti de vil sætte deres kryds ved. I 2017 satte 45.000 elever kryds på stemmesedlen, og 30.000 elever deltog i debatter med ungdomspartierne.

 

Skolevalg er i 2015 og 2017 blevet fulgt af forskere fra Københavns Universitet, som har kunnet dokumentere, at Skolevalg har styrket elevernes politiske selvtillid, der er vigtig for, om man ender med at afgive sin stemme ved rigtige valg. Skolevalg har også styrket elevernes tiltro til det politiske system og til politikerne, ligesom de er blevet bedre til at genkende de politiske partiers ideologier.

Sidst opdateret: 26. juni 2017