Den 30. januar 2019 blev der indgået en bred aftale om justeringer af folkeskolen mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

Med den nye aftale justeres rammerne for folkeskolen med 13 initiativer, som har fokus på at udvikle folkeskolen gennem både klarere rammer og øget frihed i tilrettelæggelsen af skoledagen, fagundervisningen og den understøttende undervisning.

Aftalen indeholder blandt andet et kvalitetsløft af den understøttende undervisning, flere fagtimer, en kortere skoledag, mere lokal frihed til folkeskolerne og en læseindsats. Hensigten er at tilpasse folkeskolen og justere reformen der, hvor det er nødvendigt for at skabe en endnu bedre folkeskole med optimale rammer for både den gode undervisning og det gode børneliv.

Når der er indgået en politisk aftale, vil der ofte være behov for at ændre loven, før de aftalte ændringer kan træde i kraft og derved komme til at gælde ude på skolerne. Mange af ændringerne i aftalen om justering af folkeskolen kræver lovændring.

Vejen fra politisk aftale til lov og bekendtgørelse

En række af de initiativer, der indgår i den politiske aftale, kræver lovændring, før de kan træde i kraft på landets folkeskoler. Lovprocessen er startet, og et lovforslag blev 8. februar 2019 sendt i høring med frist 8. marts 2019. I den forbindelse bliver høringen også lagt på Høringsportalen.dk.

Når høringsperioden er overstået og lovforslaget er tilrettet i relevant omfang, bliver lovforslaget fremsat i Folketinget. Når lovforslaget er fremsat, vil man kunne følge det gennem behandlingen i Folketinget på Folketingets hjemmeside. Lovforslaget forventes fremsat i april 2019. Det tager erfaringsmæssigt ca. 2-3 måneder at behandle et lovforslag i Folketinget.

Når lovforslaget er vedtaget i Folketinget, kan loven stadfæstes og offentliggøres.

Et lovforslag vil ofte blive ændret undervejs i lovprocessen og lovprocessen kan blive forsinket, fx af et valg til Folketinget. Kommuner og skoler skal derfor sikre sig, at de indretter sig efter de til enhver tid gældende regler.

Indtil loven er endeligt vedtaget, vil undervisningen derfor skulle indrettes efter de hidtil gældende regler.

Undervisningsministeriet arbejder på at kunne udsende de nødvendige bekendtgørelser og vejledninger mv. hurtigst muligt efter, at lovforslaget er vedtaget.

Mange skoler er allerede i fuld gang med at planlægge næste skoleår. I den forbindelse har Undervisningsministeriet modtaget en række spørgsmål fra kommuner og skoler om aftalens forskellige elementer, ikrafttrædelse mv.

Et udvalg af de ofte stillede spørgsmål om justeringen af folkeskolen er samlet herunder.

Ofte stillede spørgsmål

Ikrafttrædelse

Hvornår træder lovændringerne i kraft?

Det er hensigten, at de forskellige dele af de nye lovmæssige rammer for folkeskolen skal træde i kraft på forskellige tidspunkter.

Den generelle afkortning af skoleugen i indskolingen, den fleksibel brug af muligheder for afkortning af skoleugen på mellemtrinnet og i udskolingen, samt kvalitetsløft af den understøttende undervisning forventes at træde i kraft fra skoleåret 2019/2020.

For at give skolerne et ekstra år til at planlægge gennemførelse af de ekstra fagtimer samt flytningen af fagtimer mellem klassetrin vil initiativet om prioriteringen af udvalgte fagtimer er det hensigten, at disse ændringer først træde i kraft fra skoleåret 2020/2021. Der er således hensigten, at der skal gælde en overgangsordninger for de fag, der flytter mellem klassetrinnene.

Hvad betyder det, at der vil være overgangsbestemmelser for nogle fag, fx håndværk og design?

Overgangsbestemmelserne vil skulle indebære, at de nye timetal bliver indfaset over et eller flere år, så alle elever får det samme antal timer i fagene. Fx vil alle elever stadig skulle have 2.160 undervisningstimer i dansk i løbet af deres skolegang, uanset at 30 af undervisningstimerne bliver flyttet fra 3. til 2. klasse. Det vil betyde, at skolerne i nogle år vil skulle tilbyde flere eller færre timer i et givent fag, så elevernes timer kommer til at ligge rigtigt.

Afkortning af skoleugens længde

Hvor meget understøttende undervisning kan konverteres i indskolingen (børnehaveklassen til og med 3. klasse)?

Folkeskolelovens § 16 b bliver skrevet om, så den fremover kun omfatter klasser i indskolingen samt specialskoler og specialklasser.

Det er hensigten, at der skal kunne ske konvertering af den fulde understøttende undervisning i indskolingen – dog skal det være muligt at afholde klassens tid, som ligger i den understøttende undervisning.

Betingelserne for at benytte § 16 b vil komme til at svare til de nuværende betingelser.

Dette betyder, at den kun kan bruges på klasser med særligt behov. Der vil således kunne ske en nedskalering af skoleugens længde, hvis det findes hensigtsmæssigt i forhold til en eller flere problemstillinger i klassen, som bedst ses at kunne afhjælpes ved, at der gives mulighed for at have to voksne i klassen. Nedskaleringen kan fx være hensigtsmæssig, hvis der er tale om en klasse med særlige trivselsproblemer, eller hvis en eller flere enkelte elever befinder sig i en vanskelig situation, der har betydning for hele klassen.

Derudover vil nedskaleringen skulle ske med henblik på at øge antallet af timer med to voksne i undervisningen. Dette vil give mulighed for, at der vil kunne være to voksne i såvel den fagopdelte undervisning som i tiden til den understøttende undervisning, der måtte blive tilbage efter nedskaleringen.

Det vil være skolelederen, der skal ansøge kommunalbestyrelsen om godkendelsen til at fravige en mindste varighed af undervisningstiden, herunder indhente skolebestyrelsens udtalelse herom. Ansøgning, begrundelse og godkendelse skal ske klassevist.

En fravigelse af den mindste varighed af undervisningstiden vil kunne fornyes i forhold til den samme klasse. Den kan dog kun gives for et år ad gangen.

Hvor meget understøttende undervisning kan konverteres på mellemtrinnet (4.-6. klasse)?

Alle klasser på mellemtrinnet vil fremover komme til at få mulighed for at afkorte med op til to ugentlige undervisningstimer inkl. pauser med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen. Dvs. den ugentlige undervisningstid kan reduceres fra 33 timer til 31 timer.

Dermed kommer kravet om konkret og individuel vurdering til at bortfalde, og muligheden for konvertering af understøttende undervisning vil ikke længere kun gælde i særlige tilfælde. Dette vil blive reguleret i en ny bestemmelse i § 16 d i folkeskoleloven.

De andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, vil kunne være:

  • To-voksenundervisning og undervisning tilpasset elevernes forskellige faglige udvikling
  • Særlige talentforløb og turboforløb for de fagligt dygtige og fagligt svage elever
  • Pædagoger eller lærere i forbindelse med åben skole og bevægelse

Det vil være skolelederen, der skal ansøge kommunalbestyrelsen om godkendelsen til at fravige en mindste varighed af undervisningstiden, herunder indhente skolebestyrelsens udtalelse herom. Begrundelsen i ansøgning og godkendelse skal gives for den eller de klasser, der ønskes afkortet for.

Hvor meget understøttende undervisning kan konverteres i udskolingen (7.-9. klasse)?

Alle klasser i udskoling vil fremover – ligesom på mellemtrinnet – komme til at få mulighed for at afkorte med op til to ugentlige undervisningstimer inkl. pauser med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen (se ovenfor om mellemtrinnet). Dvs. den ugentlige undervisningstid kan reduceres fra 35 timer til 33 timer.

Derudover vil der kunne ske afkortning af skoleugens længde på det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted (se nedenfor om konfirmationsforberedelse).

Hvor meget understøttende undervisning kan konverteres på specialskoler og i specialklasser?

Specialklasser/-skoler vil kunne benytte sig af både folkeskolelovens § 16 b (se ovenfor om indskolingen) og den nye § 16 d (se ovenfor om mellemtrinnet og udskolingen).

Hvilke regler gælder for konvertering af understøttende undervisning til konfirmationsforberedelse?

Skolerne vil komme til at kunne afkorte den understøttende undervisning på det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted, dvs. enten i 7. eller 8. klasse, for at gøre plads til tiden til konfirmationsforberedelse. Undervisningstiden vil kunne afkortes med op til 60 undervisningstimer årligt, svarende til i gennemsnit to lektioner om ugen, dog således, at der på 8. klassetrin skal være minimum 90 timer årligt til den understøttende undervisning. Det svarer til gennemsnitligt 3 ugentlige lektioner. Da der ikke vil kunne være 90 timers understøttende undervisning tilbage, hvis der afkortes med 60 timer på 8. klassetrin, bliver der samtidig givet mulighed for, at der kan flyttes undervisningstimer fra 8. til 7. klasse (se nedenfor).

Dermed permanentgøres det forsøg med konfirmationsforberedelse i tiden til den understøttende undervisning, der har været gennemført på et stort antal skoler i perioden fra skoleåret 2015/16 til 2018/19.

Når undervisningstiden nedsættes, vil skolen komme til at blive forpligtet til at stille et frivilligt undervisningstilbud til rådighed for de elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelse (se nedenfor).

Hvis konfirmationsforberedelsen ligger på 8. klassetrin, hvordan sikres det så, at der er understøttende undervisningstimer nok tilbage?

Først og fremmest skal der ikke undervises i kristendomskundskab på det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted. Samtidig kommer det årlige minimumstimetal til at blive fleksibelt, så de 30 undervisningstimer til kristendomskundskab regnes med i det årlige minimumstimetal på det af klassetrinnene, hvor skolen har pligt til at tilbyde undervisning i faget.

Dermed kommer de 30 undervisningstimer til at flytte automatisk mellem de to klassetrin. Hvis konfirmationsforberedelsen ligger på 8. klassetrin, vil kristendomskundskab og de 30 undervisningstimer derfor tælle med på 7. klassetrin.

Herudover vil kommunalbestyrelsen få mulighed for at beslutte at flytte op til 30 undervisningstimer i andre fag fra 8. til 7. klassetrin. Det vil være en forudsætning, at det eller de fag, hvis timer bliver flyttet, er fag, hvori der undervises på begge klassetrin, da kravene til fagrækken fortsat skal være opfyldt, og at der ikke flyttes timer omfattet af minimumstimetallene for dansk, matematik og historie, da kravene om minimumstimetal fortsat skal være opfyldt.

Hvad betyder det, at elever der ikke deltager i konfirmationsforberedelse skal tilbydes et frivilligt undervisningstilbud?

Hvis en elev ikke deltager i konfirmationsforberedelse, vil eleven skulle tilbydes et frivilligt undervisningstilbud.

Undervisningstilbuddet skal medvirke til, at styrke elevernes trivsel, samt skabe bedre forudsætninger for at indfri ambitionerne med en varieret skoledag med åben skole, bevægelse samt lektiehjælp og faglig fordybelse.

Der vil blive udarbejdet inspirationsmateriale om indhold og tilrettelæggelsen af det frivillige undervisningstilbud fra Undervisningsministeriets side, som vil blive gjort tilgængeligt for skolerne.

Hvem godkender konvertering af den understøttende undervisning?

Kommunalbestyrelsen vil efter indstilling fra skolelederen og skolebestyrelsen skulle godkende og føre tilsyn med konvertering af understøttende undervisning i de enkelte klasser og klassetrin. Dette kommer til at skulle ske årligt.

Hvordan sikres det, at de ressourcer der frigives, når skoledagen afkortes, reelt bruges til aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen?

Det er hensigten, at kommunalbestyrelsen fremover skal beskrive de enkelte skolers anvendelse af afkortning af skoleugens længde, herunder hver enkelt afkortnings omfang, formål og begrundelse.

Det forventes præciseret i bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i folkeskolen, at der vil skulle redegøres for skolernes anvendelse af de midler, der måtte blive frigivet ved en afkortning af skoleugens længde. I det omfang en skole måtte afkorte skoleugens længde efter folkeskolelovens § 16 b, stk. 1 (i indskolingen og på specialskoler/-klasser), eller den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 16 d (på mellemtrinnet og i udskolingen), vil der således skulle redegøres for, hvordan disse midler er blevet anvendt på skolen.

Undervisningsministeriet vil som led i den årlige uge 35-undersøgelse af skoleugens længde komme til at undersøge, hvad evt. afkortning på skolerne anvendes til. Opfølgningen tilrettelægges, så den bliver så ubureaukratisk som muligt for kommunerne.

 

Skal forældrene betale for de ekstra timer i skolefritidsordning eller lignende fritidstilbud?

Hvis kommunalbestyrelsen beslutter at afkorte skoleugens længde efter de kommende reglerne i folkeskolelovens § 16 b og § 16 d, stk. 1, vil kommunalbestyrelsen skulle tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, eller i et andet relevant tilbud.

Forældrene vil ikke kunne opkræves betaling for de timer i skolefritidsordningen eller fritidstilbuddet, som skyldes en fravigelse af den fastsatte undervisningstid.

Tabel 2 og 3 i aftalens bilag 2 ser ikke ud til at beskrive den eksisterende § 16 b i indskolingen, selvom det står i overskrifterne til tabellerne?

I aftalen er der generelt henvist til folkeskolelovens § 16 b, når der tales om afkortning af skoleugens længde, også selvom der er tale om de to nye muligheder for afkortning, som forventes at komme til at fremgå af folkeskolelovens § 16 d.

Tabel 2 og 3 illustrerer skoleugens længde ved brug af de to nye muligheder for afkortning.

Aftalen ændrer ikke på de eksisterende muligheder for at bruge § 16 b i indskolingen. Denne afkortningsmulighed er dog ikke medtaget i tabel 2 og 3 i bilag 2, da der vil være store lokale forskelle på anvendelsen i indskolingen.

Titlen på tabel 2 og 3 er derfor ikke helt retvisende.

Fagtimer

Hvilke ændringer sker der i dansk?

I minimumstimetallet for dansk bliver der flyttet 30 undervisningstimer fra 3. klassetrin til 2. klassetrin. Det svarer til gennemsnitligt en lektion om ugen.

Dermed sikres bedre plads til mere understøttende undervisning på 3. klassetrin, og der vil være flere timer i dansk på 2. klassetrin, hvor der er stort fokus på, at eleverne lærer at læse.

Det nye minimumstimetal i dansk vil finde anvendelse for alle elever, der begynder i 2. klasse fra den 1. august 2020.

For elever, der har modtaget undervisning i dansk på 2. klassetrin efter de hidtil gældende regler, dvs. med et minimumstimetal på 300 undervisningstimer, vil de hidtil gældende regler finde anvendelse. Disse elever vil således fortsat skulle have minimum 270 undervisningstimer i dansk på 3. klassetrin.

Hvilke ændringer sker der i tysk/fransk?

Det vejledende timetal i tysk eller fransk bliver tilført yderligere 30 undervisningstimer på 5. klassetrin. Det svarer til gennemsnitligt en lektion om ugen.

Det betyder, at der samlet set kan undervises i tysk eller fransk i to lektioner om ugen på alle klassetrin, hvor undervisning i sproget gives.

Baggrunden herfor er, at det vurderes, at en ugentlig lektion på 5. klassetrin til at lære et nyt fremmedsprog er i underkanten, hvis der skal sikres tilstrækkelig intensitet i undervisningen til at opbygge og fastholde fx mundtlig sprogfærdighed. Tilføjelsen af en ugentlig ekstra lektion vil således sikre, at eleverne får en god start på og et tilstrækkeligt udbytte af undervisningen i tysk eller fransk.

Det nye vejledende timetal i tysk eller fransk vil finde anvendelse for alle elever, der begynder i 5. klasse fra den 1. august 2020.

For elever, der har modtaget undervisning i tysk eller fransk efter de hidtil gældende regler, dvs. med et vejledende timetal på 30 undervisningstimer på 5. klassetrin, vil de hidtil gældende regler finde anvendelse. Disse elever får derfor ikke ekstra undervisningstimer i tysk eller fransk, men vil skulle fortsætte med at modtage undervisning efter de eksisterende Fælles Mål.

Hvilke ændringer sker der i historie?

Minimumstimetallet i historie bliver tilført yderligere 30 undervisningstimer på 9. klassetrin. Det svarer til gennemsnitligt en lektion om ugen.

Det betyder, at der sikres større tyngde i arbejdet med den dybere og mere komplekse faglighed i faget, som er mulig i udskolingen, og at det sikres, at eleverne er bedre forberedt på prøven. Det bemærkes, at prøven i faget er en mundlig prøve, der består af arbejde med en selvstændig problemformulering, som belyses via kilder og et produkt.

Det nye minimumstimetal i historie vil finde anvendelse for alle elever, der begynder i 9. klasse fra den 1. august 2020.

Hvilke ændringer sker der i idræt?

De vejledende timetal i idræt på 4.-6. klassetrin bliver reduceret med 30 undervisningstimer årligt til 60 undervisningstimer årligt, og de vejledende timetal i idræt på 7.-9. klassetrin bliver øget med 30 undervisningstimer årligt til 90 undervisningstimer årligt. Fremover vil eleverne således have gennemsnitligt 2 lektioner om ugen på 4.-6. klassetrin og gennemsnitligt 3 lektioner om ugen på 7.-9. klassetrin.

Dermed sikres, at elever på alle klassetrin – herunder på mellemtrinnet – bliver mødt af en varieret skoledag med den rette balance mellem almindelige fagtimer og understøttende undervisning, ligesom flere idrætstimer i udskolingen vil kunne understøtte bevægelse i udskolingen samt forberede eleverne bedre på at gå til den eventuelle udtræksprøve i 9. klasse.

De nye vejledende timetal vil finde anvendelse for alle elever, der begynder i 4.-6. klasse ved bestemmelsens ikrafttræden fra den 1. august 2020.

For elever, der starter i 5. klasse den 1. august 2020 og derfor har modtaget undervisning i idræt med et vejledende timetal på 90 undervisningstimer i 4. klasse, vil der skulle tilbydes et vejledende timetal på 60 undervisningstimer i 5.-7. klasse og 90 undervisningstimer i 8.-9. klasse.

For elever, der starter i 6. klasse den 1. august 2020 og derfor har modtaget undervisning i idræt med et vejledende timetal på 90 undervisningstimer i 4. og 5. klasse, vil der skulle tilbydes et vejledende timetal på 60 undervisningstimer i 6.-8. klasse og 90 undervisningstimer i 9. klasse.

For elever, der starter i 7.-9. klasse den 1. august 2020 og derfor har modtaget undervisning i idræt med et vejledende timetal på 90 undervisningstimer i 4.-6. klasse, vil der skulle tilbydes et vejledende timetal på 60 undervisningstimer i 7.-9. klasse.

Bliver det ikke svært for skolerne at gennemføre svømmeundervisning på mellemtrinnet, når der på dette trin fremover kun vil være 2 ugentlige lektioners idræt?

Skolerne vil få mulighed for at skemalægge skoledagen, herunder fagtimer, understøttende undervisning og pauser, så der bliver mulighed for at gennemføre svømmeundervisning i den periode, svømmeundervisning tilbydes.

Selvom skolerne måtte vælge at bruge den nye § 16 d fuldt ud, vil der fortsat være mellem 2,1 og 3,6 timers understøttende undervisning tilbage pr. klassetrin pr. uge på mellemtrinnet. Denne tid kan bl.a. bruges, hvis der er behov for at afsætte ekstra tid til transport til og fra svømmehal.

Skolerne lægger typisk svømmeundervisning i dele af skoleåret i 4. eller 5. klasse.

Hvilke ændringer sker der i billedkunst?

Det vejledende timetal i billedkunst bliver udvidet med 30 undervisningstimer på 6. klassetrin. Det svarer til gennemsnitligt en lektion om ugen.

De kommende ændringer i de praktiske/musiske fag, dvs. billedkunst, håndværk og design samt madkundskab, skal ses i lyset af, at der med L 126 (forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om ungdomsskoler (Styrket praksisfaglighed m.v.) bliver indført et obligatorisk praktisk/musisk valgfag på 7.-8. klassetrin, hvor eleverne vil kunne vælge mellem håndværk og design, billedkunst, musik og madkundskab. Det er derfor nødvendigt at sikre, at der gives en sammenhængende undervisning i hvert af de fire praktiske/musiske fag i skoleårene frem til starten af valgfaget.

Det nye vejledende timetal i billedkunst vil skulle finde anvendelse for alle elever, der begynder i 6. klasse fra den 1. august 2020.

Hvilke ændringer sker der i håndværk og design samt madkundskab?

Det samlede vejledende timetal på 390 undervisningstimer i håndværk og design samt madkundskab på 4.-7. klassetrin bliver flyttet til 3.-6. klassetrin og fordelt på de to fag, således at det vejledende timetal i håndværk og design fordeles med 60 undervisningstimer på 3. klassetrin (dvs. 2 lektioner ugentligt), 90 undervisningstimer på 4. klassetrin (dvs. 3 lektioner ugentligt), 60 undervisningstimer på 5. klassetrin (dvs. 2 lektioner ugentligt) og 60 undervisningstimer på 6. klassetrin (2 lektioner ugentligt), og det vejledende timetal i madkundskab fordeles med 60 undervisningstimer på 5. klassetrin og 60 undervisningstimer på 6. klassetrin, dvs. gennemsnitligt 2 lektioner ugentligt.

De kommende ændringer i de praktiske/musiske fag, dvs. billedkunst, håndværk og design samt madkundskab, skal ses i lyset af, at der med L 126 (forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om ungdomsskoler (Styrket praksisfaglighed m.v.) bliver indført et obligatorisk praktisk/musisk valgfag på 7.-8. klassetrin, hvor eleverne vil kunne vælge mellem håndværk og design, billedkunst, musik og madkundskab. Det er derfor nødvendigt at sikre, at der gives en sammenhængende undervisning i hvert af de fire praktiske/musiske fag i skoleårene frem til starten af valgfaget.

De nye vejledende timetal i håndværk og design samt madkundskab vil finde anvendelse for alle elever, der begynder i 3. klasse fra den 1. august 2020.

For elever, der har modtaget undervisning i håndværk og design samt madkundskab efter de hidtil gældende regler, dvs. som har afsluttet 3. klasse før lovens ikrafttræden og som afslutter 7. klasse senest med udgangen af skoleåret 2023/24, vil de hidtil gældende regler finde anvendelse.

Hvordan kan skoleugen blive kortere, når der tilføres 90 ekstra fagtimer?

Når der tilføres ekstra undervisningstimer i fagene, afkortes der tilsvarende i den understøttende undervisning.

Aftalen medfører således en generel afkortning i indskolingen på 90 undervisningstimer årligt pr. klassetrin svarende til 2 ¼ time ugentligt inkl. pauser samt en mulighed for lokal afkortning af skoleugen på op til 2 timers understøttende undervisning inkl. pauser på mellemtrinnet og i udskolingen.

Læseindsats

Hvornår udmeldes rammer og kriterier for ansøgningspuljen til en styrket læseindsats?

Undervisningsministeriet forventer at udmelde rammer for ansøgningspuljen til den styrkede læseindsats hurtigst muligt med henblik på igangsættelse ved skoleårets start 2019/20.

Skolebestyrelser

Hvordan kommer skolebestyrelserne til at blive inddraget ved ansættelser af nye skoleledere?

Skolebestyrelsens muligheder for at tage aktiv del i ansættelsesprocessen ved ansættelse af skolens leder bliver forbedret.

Fremover vil der skulle deltage mindst en repræsentant for skolebestyrelsen ved beslutningen om, hvem der tilbydes ansættelse i stillingen som skoleleder. Repræsentanten for skolebestyrelsen vil kunne dele nødvendige oplysninger om ansøgerne med skolebestyrelsen.

Skolebestyrelsen får således krav på at medvirke ved beslutningen om, hvem der tilbydes ansættelse som skoleleder. Beslutningen om, hvem der tilbydes ansættelse som skoleleder, vil omfatte en stillingtagen til alle ansøgere til stillingen, med henblik på at kunne vurdere disse i forhold til hinanden og identificere de ansøgere, som vil kunne opnå skolebestyrelsens opbakning, samt tage stilling til, hvem af disse der tilbydes stillingen. Skolebestyrelsens medvirken kan fx ske gennem deltagelse i et ansættelsesudvalg.

Kravet om medvirken ved beslutningen om, hvem der tilbydes ansættelse som skoleleder, indebærer ikke, at skolebestyrelsens repræsentant kommer til at få bestemmende indflydelse ved beslutningen. Det vil således fx være muligt for et ansættelsesudvalg at vælge en anden ansøger end den ansøger, som skolebestyrelsens repræsentant helst ser i stillingen.

Det sikres endvidere, at repræsentanten for skolebestyrelsen fremover kan tegne skolebestyrelsen i denne forbindelse, drøfte udvalgte ansøgere til stillingen med de øvrige medlemmer af skolebestyrelsen, og dele udvalgte oplysninger om ansøgerne med de øvrige medlemmer af skolebestyrelsen.

Der ændres ikke på skolebestyrelsens rolle ved ansættelse af øvrige ledere samt lærere og pædagoger på skolen. Her vil skolebestyrelsen fortsat skulle afgive en udtalelse.

Hvem træffer beslutning om at nedsætte valgperioden til to år for forældrerepræsentanter i skolebestyrelserne?

Fremover vil det være op til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvorvidt valgperioden for forældrerepræsentanter skal nedsættes til to år, eller ej.

Aftalepartierne er enige om, at skabe bedre og mere fleksible muligheder for de lokale kommunalbestyrelser, så de kan tiltrække flere forældrerepræsentanter til deres arbejde, da skolebestyrelsen spiller en vigtig rolle i forhold til at sætte retning for den enkelte skole og føre tilsyn med alle dele af skolens virksomhed.

Denne justering skal gerne bidrage til at kommunalbestyrelserne lettere kan få besat alle pladserne til forældrerepræsentanter.

Sidst opdateret: 25. marts 2019