Partnerskabet for kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen mellem Danske Professionshøjskoler, Uddannelses- og Forskningsministeriet, KL, Skolederforeningen og Undervisningsministeriet er enige om fortsat at følge målsætningen om fuld kompetencedækning i folkeskolen. Enigheden gælder også i forhold til anvendelsen af den milliard kroner, som er afsat til efteruddannelse af lærere og pædagoger i 2014-2020.

Vi er rigtig godt på vej i arbejdet med opkvalificering og efteruddannelse af lærerne

-Merete Riisager

”Vi er rigtig godt på vej i arbejdet med opkvalificering og efteruddannelse af lærerne, men vi kan også se, at det kræver en fælles indsats i sektoren, hvis alle elever skal undervises af lærere, som har undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Derfor er jeg glad for, at vi er enige om i fællesskab at gøre en ekstra indsats for at målrette indsatsen – både gennem en hensigtsmæssig fagfordeling og gennem efteruddannelse af lærerne. For lærernes stærke faglighed er helt centralt for, at eleverne får så meget som muligt ud af undervisningen,” siger undervisningsminister Merete Riisager.

At være lærer er efter min mening noget af det fineste, man kan være. Derfor er efteruddannelse af lærerne afgørende. 

- Søren Pind

”At være lærer er efter min mening noget af det fineste, man kan være. Derfor er efteruddannelse af lærerne afgørende. Det er selvsagt en opgave for professionshøjskolerne, og det er vigtigt, at kommunerne tager ansvar for efteruddannelsen. Det er kommunerne, der er arbejdsgiver, og det er lokalt, man har viden om, hvad der er af præcise behov, og det er lokalt, udviklingen skal drives fremad,” siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind.

Som led i opfølgningen på kompetencedækningsindsatsen er der igangsat en række undersøgelser. KORA har foretaget en undersøgelse af kompetenceudvikling og kompetencedækning. Lange Gruppen har foretaget en analyse af potentialet for øget kompetencedækning via ændret fagfordeling og kompetenceudvikling i folkeskolen. Rapporterne viser blandt andet, at der allerede nu sker en systematisk kompetenceudviklingsindsats i kommunerne, men at det er muligt at styrke kompetencedækningen yderligere gennem efteruddannelse og mere effektiv fagfordeling på skolerne.

Parterne er derfor enige om at styrke fokus på effektiv fagfordeling, og at der er behov for en fælles indsats for at målrette kompetenceudviklingsindsatsen for lærere og pædagoger i folkeskolen med en række sigtelinjer, herunder bl.a.:

  • At en fortsat stor del af lærerne skal efteruddannes i fagene i de kommende år.
  • At den øvrige tværgående kompetenceudvikling i højere grad skal tænkes ind i opkvalificeringen i fagene, herunder særligt det pædagogiske personales kompetencer til at anvende it som pædagogisk redskab i undervisningen.
  • At fokus i professionshøjskolernes udbud styrkes med henblik på at understøtte disse sigtelinjer.

Sigtelinjer for arbejdet med kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen frem mod 2020

Sigtelinjer for anvendelsen af den afsatte milliard kroner til kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen:

  • Fortsat høj prioritering af efteruddannelse med henblik på undervisningskompetence i folkeskolens fag, herunder særlig prioritering af aktiviteter, der kan øge kompetencedækningen i fag, hvor der er lav grad af kompetencedækning. Der bør særligt prioriteres kompetenceudvikling i dansk og matematik.
  • Prioritering af lærernes almene didaktik i forhold til bl.a. it og digital didaktik, undervisning af elever med særlige behov og udvikling af inkluderende læringsmiljøer, der løfter alle elever uanset social baggrund, etnicitet eller køn, kompetencer i forhold til klasseledelse, elevernes praksisfaglighed og didaktik og undervisningsmetoder målrettet grundskolens udskoling. Disse kompetencer skal fremadrettet i højere grad integreres i efteruddannelsen i fagene.
  • Fortsat prioritering af efteruddannelse af faglige vejledere og ressourcepersoner med henblik på at fastholde og udbygge udviklingen af lokale professionelle læringsfællesskaber samt understøtte løbende praksisnær kapacitetsopbygning på skoler og kommuner.

Sigtelinjer for videreudvikling af professionshøjskolernes udbud:

  • Yderligere udvikling af grund- og efteruddannelsen i fagene, så almendidaktiske temaer, herunder it-kompetencer, undervisning af elever med særlige behov, klasseledelse, praksisfaglighed mv. integreres i den kompetenceudvikling, der er målrettet en øget kompetencedækning i fagene.
  • Styrket samarbejde på tværs af udbydere om at etablere sammenhængende vidensmiljøer i de enkelte fag, specialer og prioriterede temaer.
  • Øge fokus på at understøtte udvikling af lokale professionelle læringsfællesskaber, bl.a. via e-læring og øget fleksibilitet ift. tilrettelæggelse af undervisning.

Sigtelinjer for kommunernes kompetenceudviklingsindsats:

  • Fortsat høj prioritering af kompetencedækningsindsatsen gennem systematisk arbejde med kompetenceudvikling og med skolernes anvendelse af eksisterende undervisningskompetencer på skolerne. Desuden et styrket fokus på at sikre det pædagogiske personales it-didaktiske kompetencer.
  • Styrke fokus på medarbejdernes engagement i læring og dygtiggørelse, bl.a. ved løbende inddragelse i prioritering, udarbejdelse og opfølgning på den kommunale kompetenceplan og i tilrettelæggelsen af efteruddannelsesaktiviteter på den enkelte skole.
  • Tilrettelægge kompetenceudviklingsindsatsen så den understøtter udviklingen af professionelle læringsfælleskaber på den enkelte skole.

Sigtelinjer for statens kompetenceudviklingsindsats:

  • Stille redskaber til rådighed for udbydere og kommuner til at understøtte en systematisk prioritering og planlægning af kompetenceudviklingsindsatsen.
  • Understøtte udbydere, den kommunale kompetenceudviklingsindsats og den lokale professionelle læring via øget fokus på remediering af viden, undervisningsevaluering samt ledelsens rolle i forhold til medarbejderes kompetenceudvikling. 

 

Sidst opdateret: 21. juni 2017